The Forgetting Curve” eller på dansk “glemmelsekurven”, er super vigtig at forstå, hvad enten man arbejder med uddannelse eller adfærdsdesign. Det er en teoretisk model, der illustrerer, hvor hurtigt vi glemmer information over tid, hvis ikke vi gennemgår eller anvender denne information. Kurven blev introduceret af Hermann Ebbinghaus i det 19. århundrede og er siden blevet et centralt begreb inden for læringsstrategi og adfærdsdesign.
Glemmelsekurven viser, at informationstab sker eksponentielt, hvor en stor del af det lærte går tabt kort tid efter indlæring, hvis ikke informationen genopfriskes. Over tid flader kurven ud, hvilket indikerer, at glemselsraten falder. Efter blot 6 dage, har man f.eks. i gennemsnit glemt 75% af den nye tilegenede viden. For at bekæmpe dette naturlige fænomen, anvendes repetition og praktisk anvendelse af informationen. Det er nemlig med at øge sandsynligheden for, at den nye viden du har fået, bliver husket.
Du kender det sikker også selv fra din arbejdsplads eller fra hjemmet. Du fortæller noget, som du måske selv synes er super vigtigt til en medarbejder eller til et familiemedlem… Det er bare ikke lige altid, at modtageren synes informationen er lige så vigtig. Derfor bliver informationen hverken brugt i praksis eller repetitueret, hvilket i de fleste tilfælde fører til, at informationen bliver glemt.
Hvad betyder det for mig når jeg går på arbejde?
I en virksomhedskontekst kan glemmelsekurven have markant indflydelse, når nye procedurer eller systemer skal implementeres. Eksempelvis implementerede en produktionsvirksomhed et nyt kvalitetskontrolsystem. Uden regelmæssige opfølgningskurser og praktisk træning, fandt virksomheden snart ud af, at medarbejderne glemte de nye procedurer, hvilket resulterede i fejl og manglende overholdelse af de nye kvalitetsstandarder. Ved at indføre en løbende uddannelsesplan med regelmæssige genopfriskningskurser, blev glemmelsekurvens effekt formindsket, og overholdelsen af de nye procedurer forbedret.
En anden virksomhed oplevede udfordringer med at opretholde en ny sikkerhedskultur. Gennem uddannelse og regelmæssige påmindelser om de nye sikkerhedsprocedurer, formåede virksomheden at “bryde” glemmelsekurven og indarbejde de nye adfærdsmønstre blandt medarbejderne. Der er også derfor, at nogle arbejdsplader har løbende sikkerhedstest, som medarbejdere skal igennem.
Glemmelsekurven er ikke blot en teoretisk model, men et reelt fænomen, der kan have betydelige implikationer i praksis. Ved at anerkende og adressere glemmelsekurvens udfordringer, kan virksomheder og uddannelsesinstitutioner skabe mere effektive lærings- og adfærdsændringsstrategier, der sikrer langvarige positive resultater. Det er derfor også altid en god idé, at få folk til at skrive vigtige ting ned, da forskning tyder på, at dette også er med til at hjælpe med at huske informatione. Dette kan du f.eks. finde eksempler på fra følgende forskningsartikler.
Øget hjerneaktivitet: Forskningen undersøger effekten af at skrive noter på fysisk papir sammenlignet med digital note-tagning blandt universitetsstuderende og nyuddannede. Studiet konkluderer, at skrivning på papir fører til øget hjerneaktivitet, når deltagerne forsøger at huske informationen en time senere. Det antyder, at traditionel håndskrivning kan støtte bedre hukommelsesfastholdelse sammenlignet med digitale note-tagning metoder
Bedre langtidsforståelse: Forskning viser, at notetagning i hånden overgår digital notetagning, når det gælder om at huske konceptuel information på lang sigt. Mens digitale noter ofte er ordrette transskriptioner, fremmer håndskrivning selektion af vigtig information, hvilket gavner langtidsforståelsen. Så næste gang du overvejer at tage noter på din bærbar, kan det være værd at gå old school og gribe en pen i stedet
