I 1960’erne udførte et forskerteam et eksperiment, hvor de spurgte deltagerne, hvilken artikel de helst ville læse. Overraskende nok viste det sig, at rygere havde en stærk præference for artikler, der sagde, at rygning ikke var skadeligt. Hvorfor? Fordi det var præcis, hvad de ønskede at høre. Dette fænomen kaldes bekræftelsesbias, og det er tendensen til at favorisere information, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger.
Men lad os dykke lidt dybere ned i dette. I et andet eksperiment fandt forskere ud af, at personer, der fik positive resultater i en intelligenstest, var mere tilbøjelige til at betragte testen som troværdig sammenlignet med dem, der fik negative resultater. Så hvis du nogensinde har tænkt: “Den test må være forkert, jeg er meget klogere end det!”, så er du ikke alene.
Men hvorfor er bekræftelsesbias så farligt? Fordi det gør os blinde for vores egne fejltagelser og misforståelser. Tænk over det: Hvis du kun lytter til folk, der er enige med dig, hvordan vil du så nogensinde lære noget nyt eller korrigere fejlagtige overbevisninger?
Peter Wason, en engelsk psykolog, var den første til at præge udtrykket “bekræftelsesbias”. Han beskrev det som tendensen til at favorisere information, der bekræfter eller styrker vores overbevisninger. Og mens nogle mener, at det kun gælder for selektiv indsamling af beviser, mener andre, at det strækker sig til, hvordan vi søger, fortolker og husker information.
Men her kommer det sjove twist: Har du nogensinde prøvet at finde din bil på en overfyldt parkeringsplads og tænkt, “Hvorfor parkerer alle med samme bilfarve som mig her i dag?” Eller hvad med, når du køber et nyt ur, og pludselig ser alle ud til at have det samme ur? Det er ikke fordi, alle pludselig har fået den samme bil eller det samme ur. Det er bare din hjerne, der fokuserer på det, du tænker på. Men bare rolig, du er langt fra den eneste der falder i fælden i af bekræftelsesbias. Og det er ikke uden grund – vidste du, at der findes forskellige former for denne bias, som påvirker vores beslutningstagning og opfattelse? Lad os dykke ned i nogle af de mest fremtrædende typer af bekræftelsesbias og se, hvordan de former vores tankegang.
Selektiv informationssøgning: Når du søger et bestemt resultat
Mennesker har en tendens til at søge efter information, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger. Dette fænomen, kendt som bekræftelsesbias, kan manifestere sig på mange måder. For eksempel, når folk tester en hypotese, søger de ofte beviser, der er i overensstemmelse med deres nuværende antagelse. I stedet for at gennemsøge al relevant information, kan de stille spørgsmål, der giver et bekræftende svar på deres teori.
I sin bog fra 2000, “Thinking and deciding“, udforsker Jonathan Baron, hvordan folk ofte undlader at søge gennem al relevant evidens, når de træffer beslutninger eller tester en teori. I stedet formulerer de spørgsmål på en måde, der sandsynligvis vil bekræfte deres eksisterende overbevisning eller hypotese. For eksempel, hvis nogen forsøger at afgøre, om et bestemt nummer er 3, kan de spørge: “Er det et ulige nummer?” i stedet for at spørge, “Er det et lige nummer?”, selvom begge spørgsmål ville give samme information om nummerets natur.
Ordvalg i spørgsmål kan også have en bemærkelsesværdig indflydelse på, hvordan folk tolker og reagerer på information. Dette blev tydeligt demonstreret i en undersøgelse udført af Shafir i 1993, hvor deltagerne blev præsenteret for en fiktiv børneforældremyndighedssag.
I scenariet blev deltagerne introduceret for to forældre. Forælder A blev beskrevet som moderat egnet som værge på flere måder. Forælder B, derimod, havde en blanding af fremtrædende positive og negative egenskaber: en tæt relation til barnet, men et job, der ville tage dem væk i lange perioder.
Når deltagerne blev spurgt: “Hvilken forælder bør have forældremyndigheden over barnet?”, valgte flertallet Forælder B, idet de primært fokuserede på de positive egenskaber. Men når spørgsmålet blev vendt på hovedet til: “Hvilken forælder bør nægtes forældremyndigheden over barnet?”, fokuserede deltagerne på de negative egenskaber, og flertallet svarede, at Forælder B skulle nægtes forældremyndigheden, hvilket implicit antydede, at Forælder A skulle have forældremyndigheden.
Dette eksperiment understreger, hvor afgørende formuleringen af et spørgsmål kan være for de konklusioner, folk drager, selv når de præsenteres for den samme information.
Farvet fortolkning: når information modstrider din nuværende overbevisning
Forskere fra Stanford University gennemførte en tankevækkende undersøgelse for at dykke dybere ned i, hvordan folk tolker og vurderer information baseret på deres eksisterende overbevisninger. Deltagerne i denne undersøgelse var stærkt følelsesmæssigt investeret i emnet dødsstraf – halvdelen var for, og den anden halvdel var imod.
Hver deltager blev præsenteret for beskrivelser af to studier: Et, der sammenlignede amerikanske stater med og uden dødsstraf, og et andet, der sammenlignede mordrater i en stat før og efter indførelsen af dødsstraf. Efter at have læst en kort beskrivelse af hvert studie blev deltagerne spurgt, om deres meninger var ændret. Derefter læste de en mere detaljeret beskrivelse af hvert studie og skulle vurdere, om forskningen var veludført og overbevisende.
Det interessante twist her var, at studierne faktisk var fiktive. For halvdelen af deltagerne blev det meddelt, at et af studierne støttede ideen om, at dødsstraf har en præventiv effekt, mens det andet studie modsagde dette. For den anden halvdel af deltagerne blev konklusionerne byttet om.
Resultaterne af denne undersøgelse kaster lys over, hvordan forudindtagede holdninger kan påvirke vores evne til objektivt at vurdere og tolke information, selv når vi præsenteres for tilsyneladende “videnskabelige” data.
Endelig viser forskning, at denne skæve fortolkning er vedvarende, uanset intelligensniveau. Stanovich, West og Toplak lavede i 2013 en undersøgelse, som kastede lys over forholdet mellem intelligens og fortolkning med ”farvede briller”. Forskerne ønskede at undersøge, om intelligente individers beslutningstagning var mindre præget af bias end dem med lavere intelligensniveauer.
Deltagerne i studiet blev først bedt om at tage SAT-testen, en anerkendt college optagelsesprøve i USA, for at vurdere deres intelligensniveau. Efterfølgende blev de præsenteret for information om sikkerhedsbekymringer vedrørende biler. Forskerne manipulerede med bilens nationale oprindelse i de præsenterede scenarier. Deltagerne skulle derefter give deres mening om, hvorvidt en given bil skulle forbydes på en skala fra 1 til 6, hvor 1 indikerede “helt sikkert ja” og 6 indikerede “helt sikkert nej”.
Deltagerne blev først bedt om at vurdere, om de ville tillade en “farlig” tysk bil på amerikanske veje og derefter en “farlig” amerikansk bil på tyske veje. Resultaterne viste, at deltagerne var mere tilbøjelige til at forbyde den tyske bil på amerikanske veje hurtigere end den amerikanske bil på tyske veje. Det bemærkelsesværdige ved denne undersøgelse var, at der ikke var nogen forskel i beslutningstagning baseret på intelligensniveau. Med andre ord, uanset hvor intelligente deltagerne var, påvirkede deres bias stadig deres beslutninger i samme grad.
Selektiv hukommelse: Når du kun husker det der styrker dine forventninger
Mennesker har en tendens til selektivt at huske information, der styrker deres forventninger. Dette fænomen kaldes “selektiv erindring” eller “bekræftelsesbaseret hukommelse”. Selvom vi måske indsamler og fortolker information på en neutral måde, kan vores hukommelse være skævvredet i retning af det, vi forventer at huske.
I en undersøgelse blev deltagerne præsenteret for en profil af en kvinde, der viste både introverte og ekstroverte træk. Senere skulle de huske eksempler på hendes introversion og ekstroversion. En gruppe blev fortalt, at det var for at vurdere kvinden til et job som bibliotekar, mens en anden gruppe blev fortalt, at det var for et job inden for ejendomssalg. Grupperne huskede forskelligt, med “bibliotekar”-gruppen, der huskede flere introverte træk, og “salg”-gruppen, der huskede mere ekstrovert adfærd.
Endnu et eksempel på selektiv hukommelse blev observeret i en undersøgelse om troen en 6. sans. Troende og ikke-troende blev vist beskrivelser af overtroiske eksperimenter. Nogle blev fortalt, at resultaterne støttede den 6. sans, mens andre blev fortalt det modsatte. Troende, der blev præsenteret for ikke-støttende beviser, huskede signifikant mindre information, og nogle huskede endda fejlagtigt resultaterne som støttende for en 6. sans.
