Adfærdsordbogen

A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  X  Y  Z  Æ  Ø  Å

A

Anker-effekten / Anchoring Effect – af Daniel Kahneman & Amos Tversky: Anker-effekten refererer til den kognitive bias, hvor mennesker har en tendens til at stole for meget på den første information (ankret), de modtager, når de træffer beslutninger. Forestil dig, at du er i en butik og ser en jakke med en pris på 2000 kroner. Dette er det første prisankre, du bliver præsenteret for. Nu ser du en anden jakke i samme butik, men den koster 4000 kroner. På grund af det tidligere prisankre på 2000 kroner, kan din opfattelse af den anden jakkes pris blive påvirket. Du kan finde 4000 kroner som relativt dyrt i forhold til den første jakke, selvom du ikke ville have haft samme opfattelse, hvis du ikke havde set det første prisankre.

Bekræftelsesbias /  Confirmation Bias – af Peter Wason: Bekræftelsesbias refererer til tendensen hos mennesker til at søge, fortolke og huske information på en måde, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger eller hypoteser, samtidig med at de ignorerer eller undervurderer modstridende information. Dette kan føre til en forvrænget opfattelse af verden og manglende evne til at ændre ens synspunkter, selv når der er modstridende beviser.

Betingning / Conmditioning: Conditioning inden for psykologi refererer til en læringsproces, hvor en persons adfærd ændres som følge af gentagne stimuli eller belønninger. To af de mest kendte former for conditioning er; 1) Klassisk betingning (Pavlovsk betingning): Denne type conditioning blev først undersøgt af den russiske fysiolog Ivan Pavlov. Det involverer at forbinde en naturlig reaktion med en neutral stimulus, så den neutrale stimulus kan udløse den naturlige reaktion. Et eksempel er Pavlovs hunde, der begyndte at savle ved lyden af en klokke, fordi den blev associeret med mad. 2) Operant betingning (instrumental betingning): Denne form for conditioning blev primært udviklet af den amerikanske psykolog B.F. Skinner. Den indebærer at ændre adfærd gennem belønning eller straf, hvilket påvirker sandsynligheden for gentagelse af den pågældende adfærd. Det handler om at forstærke ønsket adfærd ved at belønne den.

Desensibilisering / Desensitization: Desensibilisering er en metode til at reducere eller fjerne en persons følsomhed eller angst over for en bestemt frygt, traume eller uønsket reaktion ved gradvist og kontrolleret eksponering for den pågældende stimulus eller situation. Dette hjælper personen med at vænne sig til det og opleve mindre angst over tid.

Djævelens Advokat / Playing Devil’s Advocate: “Djævelens Advokat” refererer til en person, der indtager en modsat eller kritisk synsvinkel i en diskussion eller debat for at udfordre idéer, argumenter eller beslutninger. Udtrykket blev først populariseret i juridiske kredse og bruges nu bredt for at beskrive nogen, der spiller “djævelens advokat” ved at præsentere en kontrær opfattelse for at fremme en dybere forståelse eller evaluering af emnet

Eksponeringseffekten / Mere Exposure Effect – af Robert Zajonc: Eksponeringseffekten går ud på, at mennesker har en tendens til at udvikle en positiv forhold til ting eller personer, de er blevet eksponeret for gentagne gange, selvom de oprindeligt ikke havde nogen stærke følelser for dem.

Ego / Ego – af Sigmund Freud:  Ego refererer til en del af den menneskelige psyke, der repræsenterer den bevidste, realistiske og afgørende del af ens personlighed. Egoet balancerer mellem de impulsive og basale drifter i id’et og samfundets normer og forventninger i superegoet.

Empati / Empathy – af Theodor Lipps: Empati, også kendt som medfølelse, inden for psykologi er en vigtig social og følelsesmæssig færdighed. Det indebærer evnen til at sætte sig i andres sted og forstå deres følelser, perspektiver og oplevelser. Når en person udviser empati, er de i stand til at føle med andre mennesker, dele deres glæde og smerte og reagere på en forstående og støttende måde.

Glemsomhedskurven /  The Forgetting Curve – af Hermann Ebbinghaus: The Forgetting Curve beskriver, hvordan vores hukommelse gradvist svækkes over tid, hvis information ikke gentages eller forstærkes. Efter blot 6 dage, har vi f.eks. glemt 75% af nyt tilegnet viden. 

Generalisering / Generalization: Generalization indenfor psykologi refererer til en kognitiv proces, hvor en person overfører tidligere indlærte informationer, erfaringer eller reaktioner fra en bestemt situation eller kontekst til en lignende situation eller kontekst. Dette sker, fordi vores sind søger at finde mønstre og ligheder mellem forskellige situationer for at kunne træffe hurtige beslutninger og tilpasse sig nye situationer. For eksempel, hvis en person har haft en negativ oplevelse med en hund som barn, kan de generalisere denne oplevelse og udvikle en frygt for alle hunde, selvom ikke alle hunde udgør en trussel. Dette er et eksempel på negativ generalisering. På den anden side kan positiv generalisering også forekomme.

Gruppetænkning / Gruppepres / Groupthink – af Irving L. Janis: Gruppetænkning  beskriver tendensen for medlemmer af en gruppe at stræbe efter enighed og konsensus på bekostning af kritisk tænkning og udforskning af alternative ideer eller løsninger. Dette kan føre til dårlige beslutninger, da gruppen undgår konflikt og ikke tager hensyn til alle perspektiver.

Halo-effekten /  Halo Effect – af Edward Thorndike: Halo-effekten refererer til tendensen til at vurdere en person eller ting positivt i en bestemt egenskab eller dimension og antage, at de også er positive i andre dimensioner, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet.

Horn-effekten /  Horn Effect – af Edward Thorndike: Horn-effekten er et fænomen, hvor en persons negative indtryk af en anden person påvirker deres vurdering af den anden persons evner eller egenskaber. Med andre ord, hvis en person har en negativ opfattelse af en anden på grund af en enkelt negativ karakteristik eller hændelse, kan dette overskygge deres opfattelse af personens samlede kompetence eller karakter (modsat Halo-effekten).

 Ikea-effekten – af Morten Münster: Ikea-effekten handler om tendensen til at værdsætte og have større tilfredshed med ting, man selv har været med til at skabe eller samle, såsom IKEA-møbler, på grund af ens personlige investering i processen.

Jernloven / The Iron Law – af Bent Flybjerg: Bent Flyvbjergs Jernlov siger, at “optimistiske” projektforudsigelser ofte resulterer i “pessimistiske” resultater, hvilket betyder, at projekter ofte tager længere tid, koster mere og leverer mindre end oprindeligt forventet på grund af overdrevne optimistiske prognoser.

Knaphed / Scarcity – af Eldar Shafir & Sendhil Mullainathan: Knaphed henviser til den mentale og følelsesmæssige tilstand, der opstår, når en person oplever mangel på noget vigtigt, såsom tid, penge eller ressourcer. Denne følelse af knaphed kan have en dybtgående indvirkning på en persons adfærd og beslutningstagning. Når vi står over for knaphed, bliver vores opmærksomhed ofte rettet mod det, vi mangler mest, hvilket kan føre til en øget stressreaktion og en tendens til at fokusere på kortsigtede mål og behov.

Kognitiv dissonans / Cognitive Dissonance – af Leon Festinger: Kognitiv dissonans beskriver den ubehagelige følelse af konflikt, der opstår, når en person har inkonsistente tanker, holdninger eller adfærd. Det skaber en motivation for at reducere denne ubehagelige tilstand ved at ændre ens tanker eller adfærd for at gøre dem mere konsistente.

Konformitet / Conformity – af Solomon Asch: Konformitet refererer til tendensen for individer til at ændre deres adfærd, holdninger eller meninger for at passe til normerne eller forventningerne i en gruppe eller samfund. Forestil dig, at du deltager i en gruppediskussion, hvor alle andre i gruppen er enige om en bestemt idé eller holdning, som du faktisk er uenig i. På grund af frygt for at skille dig ud eller blive afvist, vælger du at udtrykke din støtte til den idé eller holdning, som gruppen er enig i, selvom det ikke er din ægte overbevisning.

 Motivationsbølger – af Lars Larsen: Motivationsbølger refererer til perioder, hvor en persons motivation til at arbejde eller opnå mål svinger op og ned over tid.

Nemhedsprincippet / Cognitive ease – af Daniel Kahneman & Amos Tversky: Begrebet “nemhed” inden for psykologi refererer til en tendens, som folk har til at vælge det, der er mest bekvemt, enkelt og let tilgængeligt, når de træffer beslutninger. For eksempel, hvis du skal vælge mellem at købe en sund salat eller en burger til frokost, kan nemhedsprincippet føre til, at du vælger burgeren, fordi den er lettere at få fat på, hurtigere at bestille, og den smager måske bedre. Selvom du måske ved, at salaten er et sundere valg, kan bekvemmelighed og umiddelbar tilfredsstillelse have større indflydelse på din beslutning.

Jernloven / The Iron Law – af Bent Flybjerg: Bent Flyvbjergs Jernlov siger, at “optimistiske” projektforudsigelser ofte resulterer i “pessimistiske” resultater, hvilket betyder, at projekter ofte tager længere tid, koster mere og leverer mindre end 

Peak-End-Reglen / Peak-end Rule – af Daniel Kahneman: Peak-End-reglen går ud på, at mennesker primært husker og vurderer en oplevelse baseret på de mest intense øjeblikke (peak) og afslutningen (end) af oplevelsen. Dette påvirker deres samlede opfattelse af oplevelsen, uanset dens varighed.

Præmortem / Premortem – af Gary Klein: Præmorten er en metode inden for projektledelse, der involverer en kritisk evaluering af et projekt, før det afsluttes, for at identificere eventuelle problemer eller udfordringer, der skal løses, inden projektet afsluttes.

Prognoser baseret på referenceklasser / Reference Class Forecasting – af Bent Flybjerg: Reference Class Forecasting går ud på at lave prognoser eller estimater ved at bruge tidligere erfaringer og resultater fra lignende projekter eller situationer som referencepunkter, for at forbedre nøjagtigheden af prognosen for det aktuelle projekt eller scenarie.

 Popcorn-princippet – af Morten Münster: Popcorn-princippet er en tilgang til at prioritere ens tid og ressourcer effektivt ved at fokusere på de mest motiverede og kompetente personer eller opgaver. Lidt ligesom med popcorn, kan man ikke vente på alle i en organisation på er med. Gør man det, er det ligesom når man venter på alle popcorn er poppet, og så brænder de på.

Rammesætning /   Framing – af Amos Tversky og Daniel Kahneman: Rammesætning (også kaldet Framing) drejer sig om, hvordan måden information eller spørgsmål præsenteres på, kan påvirke, hvordan mennesker tænker og træffer beslutninger. For eksempel kan det samme spørgsmål stilles på en positiv eller negativ måde, og det vil resultere i forskellige svar, hvilket viser, hvordan sproglig indramning kan påvirke vores opfattelse og beslutningsprocesser.

Selvsikkerhedsbias / Storhedsvandvid / Overconfidence Effect: Selvsikkerhedsbias går ud på, at folk har en tendens til at overvurdere deres egen evne eller viden i forhold til virkeligheden. Dette fører ofte til fejlagtige beslutninger og skøn.

Skyld / Guilt: Skyld refererer til en følelse af ansvar eller ubehag, som en person oplever, når de tror, de har overtrådt normer eller værdier. Det kan være forbundet med en bevidsthed om at have gjort noget forkert og kan udløse negative følelser som skam eller anger. Forestil dig, at en person låner en vens cykel uden tilladelse og ender med at beskadige den. Efterfølgende kan personen føle sig skyldig. Denne skyld opstår, fordi personen har overtrådt vens tillid og har gjort noget, som de ved, er forkert i forhold til deres egne eller samfundets normer. Denne følelse af skyld kan føre til indre konflikt og negative følelser, såsom skam og anger, og kan motivere personen til at tage ansvar for deres handlinger ved at undskylde over for vennen og eventuelt reparere cyklen eller erstatte den.

Socialt bevis / Social Proof – af Robert Cialdini: Social proof indenfor psykologi refererer til tendensen for mennesker til at følge andres handlinger eller beslutninger, især når de er usikre eller i tvivl, som et middel til at afgøre, hvad der er korrekt eller passende at gøre.

Standardindstilling / Default: Default inden for psykologi refererer til den forudbestemte eller standardindstillede mulighed, som en person præsenteres for i en given situation. Opt-in indebærer, at man aktivt skal vælge at deltage, mens opt-out indebærer, at man automatisk deltager, medmindre man aktivt fravælger det. Hvorvidt man anvender Opt-in eller Opt-out kan have stor indflydelse på menneskers adfærd. Fx er  85,5 % af svenskerne organdonorer (de bruger Opt-out), imens det kun er 4,25 % af danskerne der er det (vi bruger Opt-in)(2016-tal).  

System 1 & Sytem 2 / System 1 & System 2 – af Daniel Kahneman: System 1 og System 2 inden for psykologi, refererer til to måder, vores hjerne behandler information på. System 1 er hurtig, intuitiv og automatiseret, mens System 2 er langsomt, analytisk og kræver mere bevidst tænkning.

Tab-aversion / Frygten for at miste / Loss Aversion – af Amos Tversky & Daniel Kahneman: Frygten for at miste, også kaldet tab-aversion, refererer til menneskers tendens til at vægte tab højere end gevinster af samme værdi. Forestil dig, at du får tilbudt to valg. Valg A: Du får 1000 kroner med sikkerhed. Valg B: Du deltager i et lotteri, hvor du har en 50% chance for at vinde 2000 kroner, men også en 50% chance for slet ingenting. Selvom begge valg potentielt kan give dig 1000 kroner i gennemsnit (fordi 0,5 * 2000 kroner = 1000 kroner), viser tab-aversion, at de fleste mennesker vil foretrække Valg A. Dette skyldes, at de er bange for at miste de 1000 kroner, de allerede har, og derfor vælger den mere sikre mulighed.

Tilskuer-effekten / Bystander Effects – af John Darley & Bibb Latané: Tilskuer-effekten er en socialpsykologisk fænomen, hvor folk har en tendens til at undlade at hjælpe en person i nød, når der er mange tilskuere til stede. Dette skyldes ofte, at folk forventer, at nogen anden vil gribe ind, og derfor tøver de med at træde til.

Tunnelsyn / Tunnelvision: Tunnelvision refererer til en tilstand, hvor en person fokuserer så intensivt på en enkelt opgave eller mål, at de mister opmærksomheden på alt andet omkring dem. Dette kan resultere i manglende opmærksomhed på vigtige detaljer eller muligheder uden for det snævre fokuspunkt.

Udslukning / Extinction – af Ivan Pavlov: Udslukning refererer til en proces, hvor en tidligere indlært adfærd gradvist forsvinder, fordi den ikke længere bliver belønnet eller forstærket. Lad os sige, at du har lært din hund at give pote, og du plejede at give den en godbid som belønning hver gang den gjorde det. Hvis du pludselig stopper med at give godbidder, vil din hund muligvis begynde at udføre “giv pote” adfærden mindre og mindre, indtil den til sidst helt stopper med at gøre det.

Unikhedsbias / Uniqueness Bias – af Bent Flybjerg: Uniqueness Bias går ud på at undervurdere eller ignorere tidligere erfaringer og generelle mønstre ved at fokusere for meget på unikke og sjældne begivenheder eller projekter, hvilket kan føre til fejlslagne beslutninger og utilstrækkelig forberedelse.

WOW-effekten / WOW-effect – af Daniel Kahneman: WOW-effekten beskriver den følelse af forbløffelse, glæde eller beundring, som en person kan opleve, når de bliver præsenteret for noget uventet og bemærkelsesværdigt. Det kan være et produkt, en begivenhed, en oplevelse eller en idé, der skiller sig markant ud fra det forventede eller det sædvanlige. Denne reaktion kan være stærk og kan påvirke en persons holdning og hukommelse i positiv retning, hvilket kan have betydning for forbrugeradfærd, markedsføring og beslutningstagning.